Ananasnederdel


Så blev det hele endelig færdigt og jeg fik lavet både videoer og mønster til min nederdel i ananasmønster. Mønsteret finder I herunder og i næste uge laver jeg en video hvor jeg gennemgår hvordan man læser et diagram samt tips og tricks til rent faktisk at hækle ud fra det.

Ananas nederdel
Ananas nederdel
Ananas nederdel
Ananas nederdel
Ananas nederdel

FORKORTELSER

lm: luftmaske
fm: fastmaske
stgm: stangmaske
m: maske
v: vend
s: saml med km
km: kædemaske

Start: Slå 8 luftmasker op

Linning
3 lm, 7 stgm, v
gentag indtil den ønskede længde er nået.
Hver række tælles som 2 m på den resulterende runde. I sidste ende skal du have et antal der kan deles med 16. I mit tilfælde er jeg str medium og jeg endte med at lave 64 rækker/128 masker på runden (dvs 8 gentagelser af mønsteret)

Det er mit gæt at:

XS: 48 rækker/ 96 masker på runden
S: 56 rækker/ 112 masker på runden
M: 64 rækker/ 128 masker på runden
L: 80 rækker/ 160 masker på runden
XL: 96 rækker/ 192 masker på runden
Dette er gæt, så husk at tjekke efterhånden som du hækler. Det er bedst at hækle til den størrelse man tror man skal bruge og så holde stykket omkring hoften, herefter kan man tilføje eller fjerne 8 rækker indtil man har en størrelse som nogenlunde passer.

Hækl linningen sammen med fastmasker og –

Runde 1
1 lm, 2 fm over hver række (der er én stgm) hele vejen rundt, s

Herefter følges diagrammet fra runde 1 til 28. For at gøre nederdelen længere kan man herefter gentage fra række 11 til 28 så mange gange man lyster. Ønskes nederdelen at have en skarp/spids kant kan man slutte den sidste gentagelse ved række 19, hvor der er flest masker på runden.

Herunder følger 4 videoer hvor jeg viser hvert enkelt række én for én, inklusive linningen. Kommentarsporet er ikke nødvendigvis særlig spændende da det er nogle lange videoer, men jeg håber det i det mindste er informativt : )

Type: