Jeg kan godt lide at strikke karklude, og hækle ting der skal have struktur eller huller. Derfor er dette mønster på en skrubbehandske lavet i hækling. Mønsteret er ret sjovt og anderledes – man vender bogstavelig talt det hele 90 grader. Du kan enten se hvordan man gør her på videoen, eller læse om det længere nede. Jeg vil dog advare – det er nemmere at se hvad man skal på videoen, end det er at læse sig til det!
Mønster
lm: luftmaske
km: kædemaske
stgm: stangmaske
v: vend
Garn: til min skrubbehandske har jeg brugt et garn der består af 100% bomuld. Du kan eksempelvis bruge Drops Paris eller Drops Loves you 9, men du kan finde lignende garn i eksempelvis Søstrene Grenes (selvom det ofte er dyrere end at købe det på nettet)
Gitter
slå et lige antal luftmasker op, Mit eksempel er på 20 lm
række 1: 4 lm, spring næste m over, *1 stgm, 1 lm* gentag mellem * indtil der er én m tilbage, 1 stgm, v
gentag række 1 indtil gitteret er den ønskede størrelse
Frynser
Start ved et hjørne og sæt garnet fast med en km. Skub det nye garn (her er det blåt) ned til den første stgm på gitteret.
hjørne: 3 stgm, 3 stgm, v
Herefter hækles 3 stgm i hvert af gitterets “streger” i et zig zag-mønster. (se figuren herover)
Held og lykke 😀
Leave a Reply