Murstensmønster

posted in: Hækling | 0

Dette mønster kommer til at ligne sten, som er stablet ovenpå hinanden. Mønsteret består af fastmasker, halvstangmasker, stangmasker og luftmasker. På den front er der ikke noget der er kompliceret. Når mønsteret alligevel kan volde problemer, er det når det kommer til at lave kanten. Her skal man nemlig lave en stangmaske ned i den tidligere lavede kant. Jeg blev bedt om at vise dette mønster (skriv, hvis du ikke har noget imod at blive nævnt, ellers holder vi dig bare anonym : ) ) og jeg håber videoen hjælper med at få lavet mønsteret.

Kantfarve: vælg en afdæmpet farve, gerne en som er mørkere end de andre
kontrastfarve: vælg en eller flere nuancer af den samme farve, gerne lysere end kantfarven

Garnet jeg har brugt er 100% bomuld. Det minder om Drops Paris.

FORKORTELSERm: maske(r)
lm: luftmasker
fm: fastmasker
hstgm: halvstangmasker
stgm: stangmasker

Start
for hver sten du vil have, slå 10 lm op, lav én fm i 2. m på kæden og 1 i hver m på kæden (undlad at vende med en luftmaske)

(med kontrastfarve)Række 1: (1 fm, 1 hstgm, 5 stgm, 1 hstgm, 1 fm, 1 lm, spring næste m over) gentag til rækken er færdig. Den sidste sten slutter med en lm, som man bruger til at vende med.

Række 2
gentag række 1. Sørg for at lm-buerne kommer til at ligge oven i hinanden.

(med kantfarve)Række 3:1 fm i næste 9 m, 1 stgm i den m der er sprunget over på den første kantrække. Træk denne maske lang (se evt. videoen) så det ikke trækker i stoffet.

Række 4
1 fm i hver m

Række 5
(med kontrastfarve) 2 lm, 2 stgm, 1 hstgm, 1 fm, 1 lm, spring næste m over. ( (1 fm, 1 hstgm, 5 stgm, 1 hstgm, 1 fm, 1 lm, spring næste m over)) indtil den anden side. På den anden side laves også en halv sten, ved at lave (1 fm, 1 hstgm, 3 stgm)

Række 6
2 lm, 3 stgm, 1 hstgm, 1 fm, 1 lm, spring næste m over. ( (1 fm, 1 hstgm, 5 stgm, 1 hstgm, 1 fm, 1 lm, spring næste m over)) indtil den anden side. På den anden side laves også en halv sten, ved at lave (1 fm, 1 hstgm, 2 stgm)

Herefter laves igen to rækker kant, hvor der laves en stgm henover lm-buerne, og derefter 1 fm i hver m.

Held og lykke : )

Denne post indeholder affiliate links. Det vil sige, at hvis du trykker på et link og køber noget, så får jeg en lille del af salget. Dette hjælper mig med at få det hele til at løbe rundt så jeg også kan opdatere siden i fremtiden.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.