Dengang jeg lærte at strikke tog det en del tid og ret mange forsøg (Jeg har ikke tal på hvor mange gange jeg har givet op) at finde ud af det. Det var en stor fordel at have en til at hjælpe og forklare mig hvad jeg gjorde forkert hver gang jeg var klar til at smide strikketøjet ud af vinduet. Det ville være mere ideelt for mig hvis jeg kunne sidde ved siden af dig og hjælpe imens du strikker, det næstbedste er video. Her er der dog en risiko for, at det er svært at lære at strikke retmasker imens jeg er i gang med at fortælle om udtagninger eller om blonder. Derfor har du her en række videoer som viser én meget specifik teknik i slow motion – så det burde være til at se hvad der foregår.
Jeg ender altid med at fortælle, at du kan kontakte mig hvis du sidder fast. Mange venter med at gøre det til de er lige ved at springe i luften fordi de ikke kan få det til at fungere. Vær søde at bede om hjælp (af mig eller af en tættere på dig) før det går så galt at du slet ikke kan tåle at se på pindene. Strik er en fantastisk hobby som du fortjener at lykkes med.
Slå op
ret
Vrang
Raglanudtagninger
Leave a Reply