Bomuldsgarn?

posted in: Garn-grams | 0

————–> Denne post er sponsoreret af rito.dk og indeholder affiliate links <———————-


Bomuld er da bare bomuld ik? Eller hvad? For et par måneder siden fik jeg købt noget recycled (det vil sige genbrugs-) bomuldsgarn fra Drops. Der er Drops Loves You 9 der er tale om og jeg skal være helt ærlig – jeg var lidt skuffet! Det er stift og har en grov overflade. Da jeg fik øje på at det jo er genbrugsfibre så giver det jo fin mening, men jeg ville ønske jeg havde tjekket det inden! Derfor købte jeg lidt forskelligt bomuld fra henholdsvis Infinity Hearts, Mayflower og Scheepjes. Mere specifikt er der tale om:

 

Infinity Hearts Rose 8/4  (Rose)

Scheepjes Catona (Catona)

 

Mayflower cotton 8/4 (Mayflower cotton)

 

  • Pris
    • Rose: 15,-
    • Catona: 20,-
    • Mayflower Cotton: 19,50

 

  • Indhold:
    • Alle er 100% bomuld

 

  • Garnvægt
    • 50 g = 176 m
    • Catona: 50 g = 125 m
    • Mayflower Cotton: 50 g = 170 m

 

  • Vask
    • Alle kan vaskes på 40 grader, men kan ikke tørretumbles

 

  • Farver
    • Rose: virkelig mange nuancer at vælge imellem. Fra de helt lyse pastel til kraftige farver. Dog ikke så mange mørke nuancer udover de brune og sorte.
    • Catona: Også et meget bredt udvalg hvor det er svært for mig at pege på en farve som ikke er der!
    • Mayflower Cotton: lidt færre farver end de andre to, især er der mange helt lyse og mange helt mørke, men der er ikke en klar himmelblå eller en postekasserød imellem. Jeg er dog helt pjattet med den olivengrønne nuance jeg har købt!

 

  • Øko?
    • Rose: økotex certificeret (confidence in textiles) Standard 100
    • Catona: nej
    • GOTS certificeret (Global Organic Textile Standard)

 

 zoomet heeeeelt ind er forskellen ret stor!

Rose

Det her garn er så blødt og flot! Det er lige som jeg havde forventet – et mat bomuldsgarn i krystalklare farver Jeg var nødt til at tjekke om der måske var bambus i, for det føltes næsten som hvis det var blandet, det er det bare ikke ?

 

Catona

Det kom som lidt af et chok da jeg åbnede pakken – jeg havde da heller ikke tjekket om der var noget af det som var merceriseret! Scheepjes Catona er et meget smukt, blankt, merceriseret garn! Det eneste problem er, at det er indkøbt til at hækle dyr af. Man kan sagtens hækle dyr og figurer i merceriseret garn, men effekten er helt anderledes end med normalt garn. I stedet er merceriseret bomuld rigtig godt til blonder eller andet hækling hvor definitionen (strukturen, klarheden) af maskerne er vigtig.

 

Mayflower Cotton

Det er blankt og meget blødt. Jeg ved ikke helt hvad jeg skal synes, for jeg havde nok lidt håbet på, at det ville være godt til at hækle dyr i, men igen så giver glansen ret meget definition i maskerne og det skal helst bruges til noget specifikt. Garnet er nok udviklet til at lave tøj af, og det forklarer nok også farvekortet!

 

 

Ørhm hm… på nålen…

 

Rose

Er så blødt at trådene splitter nemt. Det kræver lidt træning at komme til at hækle i, men det er ikke så slemt som med meget glat garn som eksempelvis superwash merino eller lignende. Overordnet er jeg meget tilfreds. På Kreative Dage fik jeg et par nøgler af det med, da vi var færdige på Rito’s stand søndag. Der var ikke nogen mærker på (derfor fik vi lov at tage det), så jeg anede ikke hvad det var. Da jeg fik sammenlignet det med det nøgle jeg havde købt var det meget klart at det var Infinity Hearts Rose og jeg kan derfor sige helt uden at være påvirket af pris eller mærke – jeg har NYDT at arbejde med det, og de klare farver er SÅ dejlige til figurer og dyr!

 

 <— Leger med needle shaping, så der skulle selvfølgelig et dukkehoved til!

 

Catona

Fordi det er merceriseret er det hårdere at hækle med end de to andre garner. Det glider meget nemt og føles lidt som reb. Når det er sagt, så skal jeg helt sikkert have bestilt noget af det næste gang jeg får mulighed for at lave noget i blonder! Indtil videre har jeg brugt en rest hvidt Catona (igen, fra den dejlige weekend i selskab med Rito på Kreative Dage) til et skinnende enhjørningehorn.

 <— om ikke andet er Catona virkelig smukt!

 

Mayflower Cotton

På nålen er det virkelig nemt at arbejde med – det deler sig ikke særlig nemt og selvom jeg ikke havde ønsket mig højglans-effekten så er det stadig et virkelig flot garn. Jeg har en fornemmelse af, at det er en smule mere elastisk end de to andre garner, så måske ville det være godt at strikke af?

 

 <— Starten på en drage, hvor det glansfyldte garn måske endda kan være en fordel 🙂

 

 

 

Afslutningsvist – 

I det hele taget er der rigtig meget lækkert bomuldsgarn i verden! Jeg ved ikke om udvalget af farver rent faktisk er blevet større, men det føles sådan! Visse farver, eksempelvis den beige der er i Infinity Hearts Rose (den er lys hudfarvet) og den stærke orange i Catona har jeg før været på jagt efter helt uden held!

Til dyr foretrækker jeg Rose, både på grund af prisen, farveudvalget og den generelle følelse af garnet når jeg har det i hænderne.

Til hæklede blonder, såsom min ananasnederdel ville jeg indkøbe Catona i fremtiden.

Hvis jeg skal strikke i bomuld i fremtiden er Mayflower cotton en klar kandidat (og det siger ikke så lidt, for jeg har som regel ikke lyst til at strikke i bomuld!)

 

 

Har du et yndlingsbomuldsgarn? Hvad er der særligt ved det? Smid mig en kommentar!

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.