En snoning er i al sin enkelthed at strikke maskerne på pinden i en anden rækkefølge end den de er i på pinden. Dette kan opnås på flere forskellige måder.
Metode 1: flyt maskerne
Den mest intuitive måde er den, hvor man bare flytter rundt på maskerne, hvorefter man strikker dem i den nye rækkefølge de har fået.
1/1 sh
(1/1 sno højre)
Tag to masker løs af (tænk på den første som 1 og den anden som 2)
Før den venstre strikkepind forom maskerne og stik pinden ind i maske nr. 1
tag begge masker af højre pind, stadig med maske 1 på venstre pind.
med højre pind gribes maske nr. 2 og sættes på nålen.
Strik begge masker ret, i den rækkefølge de er i nu.
1\1 sv
(1\1 sno venstre)
Tag to masker løs af (tænk på den første som 1 og den anden som 2)
Før den venstre strikkepind forom maskerne og stik pinden ind i maske nr. 1
tag begge masker af højre pind, stadig med maske 1 på venstre pind.
med højre pind gribes maske nr. 2 og sættes på venstre nål.
Strik begge masker ret, i den rækkefølge de er i nu.
Denne metode er en jeg selv bruger meget, da jeg fik øvet mig en del på den, inden jeg fandt ud af, at der er en nemmere måde at gøre det på, Den nemmere metode kommer her:
1/1 sh
(1/1 sno højre)
2 ret sammen, efterlad de strikkede masker på venstre pind.
strik den øverste maske ret
Tag de strikkede masker af pinden.
1\1 sv
(1\1 sno venstre)
tænk på de to masker der skal snos som henholdsvis 1 (først på venstre pind) og 2 (anden på venstre pind)
strik maske nr. 2 drejet ret.
Tag ikke maskerne af venstre pind.
strik begge masker drejet sammen (gennem bagerste maskeled)
Tag de strikkede masker af pinden.
Hvis man vil sno mere end 2 masker (1/1) såsom eksempelvis 2\2 sv eller 2/2 sh gør man det enten med den første metode (hvor man selv flytter maskerne) eller på følgende måde, med en hjælpepind.
2/2 sh
(2/2 sno højre)
sæt 2 masker på hjælpepinden (1 og 2)
Læg hjælpepinden bagved arbejdet.
Strik de næste to masker på venstre pind ret (3 og 4)
Strik de to masker på hjælpepinden ret.
2\2 sv
(2\2 sno venstre)
sæt 2 masker på hjælpepinden (1 og 2)
Læg hjælpepinden foran arbejdet.